Ferie på landet - på en øGården Agerupgaard er bygget i 1911 og ligger fredeligt, omgivet af store træer, i det åbne landskab mellem landsbyerne Alstrup og Østerby på Samsø - 1,5 km syd for Stauns Fjord. Der er 2,5 km til Sælvigbugten mod vest og 4 km til Besser.
Gården har langt tilbage haft tradition for at modtage sommergæster - landliggere som det hedder. I dag har vi åbent hele året, gæsterne er glade for at være her, og mange kommer flere somre i træk. Vi udlejer en tidligere bestyrerbolig, beliggende på den store gårdsplads (8 personer). Og i stuehuset udlejes ferielejlighed (4-6 personer) - pris efter antal overnattende. Mulighed for lækker hjemmelavet, primært økologisk morgenmad. Alle gæster er velkomne til at bruge den store, gamle have med klatretræer og masser af plads og fredelige solhjørner, - 'fodboldbane', bålplads, trampolin, cykler og et flot, stort staldrum med bordtennis, bordfodbold og værksted for børn. I ydersæson eller på overskyede dage kan det være rart at sidde lunt midt i det grønne i drivhuset med en kop kaffe. Med venlig hilsen Frits Andersen og Cecilia Holmquist Andersen Agerupgaard Agerup 6 - 8305 Samsø 42 75 68 78 |
Agerupgaard - telefon 4275 6878 - mail info@agerupgaard.dk |
Opdateret den: 29-12-19
|