Grafisk værksted
I gårdens grafiske værksted er der rige muligheder for kunstneriske eksperimenter. Der arbejdes med en række forskellige grafiske metoder som serigrafi, træsnit, bogtryk, koldnålsradering, digital print m.m.
Vi afholder kurser, seminarer, vejleder residency forløb og assisterer kunstnere i individuelle projekter. Har du en forespørgsel om et projekt kontakt os gerne. Se det aktuelle tilbud af kurser og seminarer forneden.
Vi er også specialiseret i produktionen af håndlavede træskilte.
Nogle af de grafiske tryk fremstillet i værksted kan købes her.
KURSUS I FARVETRÆSNIT
15.-17.11.2024, kl. 10-15
Kunne du tænke dig at arbejde med træsnit i flere farver, trykt med en gammel bogtrykspresse? I dette 3-dages kursus på Grafisk Værksted Agerupgård får du chancen for at prøve denne teknik. Vi printer i CMY (Cyan, Magenta og gul), for at opnå en bred vifte af blandefarver. Vi vil bruge den elektriske farvemekanisme på trykpressen. Til bearbejdelse af træpladerne bruger vi traditionelle billedskærerjern, multisliber og figursav. Papirstørrelsen er A3.
Det er også muligt at arbejde med linoleumssnit. I så fald bør du medbringe dit eget linoleum.
Pris: 1.200 DKK inklusive materialer (træplader, papir, farve osv.). For tilmelding send en mail til grafik@agerupgaard.dk
For gæster udefra øen anbefaler vi vores b&b.
LYNKURSUS I TRÆSNIT
Vi trykker kort i træsnit i en farve, med udgangspunkt i en medbragt tegning, skitse eller et fotografi. Vi trykker i A5 format, så det er fint hvis dit billede allerede er indenfor A5 (148 x 210mm).
Billedet bliver overført på en træplade ved hjælp af carbonpapir, hvorefter du skærer det ud med et billedskærejern og vi kan lave tryk på pressen med en farve efter valg. De færdige tryk kan du tage med hjem.
Varighed: 4 timer
Pris: 500 kr p.p. – inkl. materialer
Kurset kan bookes af grupper med mindst 4 deltagere
Tilmelding: grafik@agerupgaard.dk
Værkstedsinventar
– Serigrafi op til 100X120cm på papir, tekstil, træ m.m.
– FAG Standard 550 korrekturpresse med elektrisk motor til tryk af træsnit og linoleumssnit
– Manuel trykpresse til træsnit, linoleumssnit og radering med en valsebredde på 70cm
– Tørrestativer: 2x 90x120cm, 1x 60x80cm
– Ideal 1110 papirskæremaskine
– Rulleskæremaskine 100cm
– EPSON SC-T5200 farveplotter
Download vores prisliste her
Følg os på Instagram
Grafisk Værksted Agerupgård er støttet af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, til anskaffelsen af et plantefilteranlæg til spildevandsrensning og en storformat plotter.
http://ec.europa.eu/agriculture/rural-development-2014-2020/index_da.htm